
Choco Drømme
Nyder i også sommeren og har måske ferie? Vi har ferie i en lille uges tid endnu, så vi hygger bare, er på små dags ture med lille L og besøger familien. Når vi tager på tur har vi altid en madpakke og lidt snacks med, og de behøver ikke nødvendigvis at være sunde. Da vi var i Jump A Lot i sidste uge, havde vi mine Naanza’er, nogle smoothies og de her Choco Drømme med.
Mine Choco Drømme er lavet med kun 3 ingredienser og er super nemme og hurtige at lave.

Havde jeg haft mere tid den dag, havde jeg nok valgt at lave de 3 ingredienser selv, og blandet andet brugt min opskrift på hjemmelavet hasselnød/ Choco creme. Men skidt nu med det, resultatet blev stadig ekstrem lækker, selvom alle ingredienser var købt.
Opskriften her giver 16 Choco Drømme.
Du skal bruge:
2 pakker Butterdej
1 glas Choco Nussa/ Nutella
1 pose Kransekagemasse
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Rul butterdejen ud og lad den hvile på bordet i ca. 10 minutter. Herefter skæres den i 16 lige store firkanter. Kom en klat nutella og kransekagemasse, begge på størrelse med en valnød, på butterdejen. Fugt kanterne med lidt vand og fold hjørnerne ind mod midten.

Bag Choco Drømmene i ca. 10-12 minutter, til de er gyldne.
Køles af på en en rist og pyntes med kakao glasur.
Kakao glasur:
Bland 30 gram flormelis og 20 gram usødet kakao med 3 spsk vand og rør det godt sammen. Fordeles med en lille sprøjteposen eller en ske.

Pak dem i en lufttæt beholder, så holder de sig i et par dage, hvis ikke de bliver spist inden.
Velbekomme!
Jeg vil rigtig gerne høre din mening hvis du prøver min opskrift, så skriv endelig en kommentar herunder.
Hvis du poster billeder af dit færdige resultat på sociale medier, må du meget gerne tagge mig @mad_fornoejelser 😘

