
Cremet æggesalat med avokado
Hvis der er noget jeg elsker så er det at kræse lidt ekstra for morgenmaden, uden at det skal tage alverdens tid. Her kommer min opskrift på cremet æggesalat med avokado ind i billedet. Den tager seriøst kun 10 minutter at lave, smager himmelsk og mætter længe.
Her har jeg kommet æggesalaten på et lækkert stykke hjemmebagt sønderjysk rugbrød, men den kan selvfølgelig også bruges som fyld i en bolle eller tortilla til madpakken. Server lidt gnavegrønt til og så bliver alle depoterne godt fyldt op.
Du skal bruge:
3 æg
1 moden avokado
1 spsk ægte mayonnaise
Salt
Friskkværnet peber
Et par dråber citronsaft. Jeg har brugt den her fra urtekram
Fremgangsmåde:
Kog æggene så de er hårdkogte, kom dem i koldt vand og lad dem ligge i vandet indtil de er kølet helt af.
Del avokadoen i to og fjern stenen. Tag indholdet ud med en spiseske og mos det i en stor skål.
Hak æggene groft og kom dem i skålen med avokadoen.
Tilføj mayonnaisen og bland det hele godt sammen.
Smag til med salt, friskkværnet peber og citronsaft.
Velbekomme!
Jeg vil rigtig gerne høre din mening hvis du prøver min opskrift på cremet æggesalat med avokado, så skriv endelig en kommentar herunder.
Hvis du poster billeder af dit færdige resultat på sociale medier, må du meget gerne tagge mig @mad_fornoejelser 😘


5 kommentarer
Pia
Mums, hvor ser det bare lækkert ud. Det tror jeg min søn og jeg skal prøve til frokost en dag 🙂 KH Pia
Betina
Tusind tak ☺️ Så håber jeg at i bliver lige så glade for det, som vi er ❤️
karoline
Super lækkert, ser det ud. Hvis bare man kunne være så heldig med avokadoerne hver gang 😀 Tak for inspirationen.
Betina
He he ja, det er lidt som at spille lotto med de banditter
Nanna
Det ser godt nok lækkert ud. Det må vi prøve en dag 🙂