Til den søde tand

Hjemmelavet hasselnød/ choko creme

Hjemmelavet nøddecreme aka Nutella

Farsdag er lige rundt om hjørnet og det betyder ekstra forkælelse til farmand. Der bliver disket op med gaver og lækker mad hele dagen igennem, er det ikke rigtig?, det er bare en helt særlig dag syntes jeg. Derfor har jeg jeg lavet denne lækre hjemmelavede hasselnød/ choko creme, det kræver kun 5 ingredienser som de fleste har hjemme i forvejen ( i hvert fald hvis man er lige så chokolade glad som jeg). Og så smager den bare som englene synger, især på en friskbagt bolle, eller brød, med et godt lag smør under 😛 Jeg advarer på forhånd, det er en kaloriebombe og stærkt vanedannende.

Du skal bruge:

100 gram ristede hasselnødder

100 gram mælkechokolade

100 gram nougat

2 dl piskefløde

80 gram blødt smør

½ tsk salt

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Hasselnødderne spredes ud på en bageplade og bage i ca. 10 indtil skallen bliver sprød.

Tag hasselnødderne ud af ovnen og læg dem på et rent viskestykke. Gnid herefter nødder mod hinanden indtil alle skallerne er faldet af.

Kom alle hasselnødderne i en minihakker og hak dem helt fint.

Del nougaten i mindre stykker og hak chokoladen fint, kom det hele i en skål sammen med dit nøddemel. Nu skal fløden varmes op til kogepunktet, når det er gjort hældes den over chokoladen og nødderne. Bland det hele godt sammen.

Smuldrer smørret ned i skålen med de andre ingredienser og rør godt rundt, til det bliver en ensartet og cremet masse. tilsæt til sidst salten og rør rundt igen.

Hele herligheden hældes på glas, jeg har brugt et Weck glas på 580 ml her, og sættes på køl. Her kan det holde sig i ca. 1-1½ uge.

Voila! lidt luksus til farsdags morgenmaden.

Mit navn er Betina og det er mig som er ansigtet bag bloggen madfornoejelser og Instagram profilen af samme navn. Jeg er bosat i det smukke Sønderjylland, hvor jeg bor sammen med min kæreste og vores dejlige søn. Den her blog skal afspejle min passion for madlavning og bagning, men der vil nok også snige sig en enkelt hverdags historie ind eller to ;) Min kærlighed til madlavning har ikke altid været der, den har sneget sig ind i min hverdag for ca. 4 år siden og har stille og rolig, vokset sig større og større siden. Jeg vil her på bloggen give mit bud på nem og overskuelig hverdagsmad, så forvent ikke de helt store gastronomiske udfoldelser.

3 kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *